Hillerød

Frederiksborg Slot(1).jpg

Hillerød Zonta Klub

Hillerød Zonta Klub fungerer som et netværk af kvinder, der er engageret i og arbejder for at opfylde Zontas internationale formål: "Advancing the Status of Women Worldwide".

Klubben har 30 medlemmer, fordelt på mange forskellige erhverv. Vi holder klubmøde den 2. mandag i hver måned fra august til juni. Klubmøderne er en blanding af virksomhedsbesøg, gæsteforedrag, debat og klubanliggender.

Hvert år har vi en klubaktivitet, som de seneste år har været en kunstudstilling hvor kvindelige kunstnere og kunsthåndværkere udstiller. Formålet er at skabe et overskud, der kan bruges til at forbedre kvinders stilling lokalt, nationalt og internationalt.

I de sidste par år har vi givet bidrag til Unge mødre i Hillerød, Hillerød Kvindecenter, Reden, Stop vold mod kvinder, Højskoleophold for østgrønlandske bygdekvinder, Stop Kvindehandel og et SOS-barn.


Sådan bliver du medlem

For at blive medlem af Zonta skal du være en selvstændig, ansvarsfuld og handlekraftig person, der arbejder i det private eller offentlige erhvervsliv.

Kontakt Hillerød Zonta Klub: Zontahillerod@hotmail.com  

Kvinder&Kunst 2011 gav 73.000 kroner i overskud

Årets udstilling Kvinder&Kunst 2011 gav 73.000 kroner i overskud. En del af overskuddet, 20.000 kroner, er doneret til netværk for Unge Mødre i Hillerød.
Resten af pengene skal gå til andre projekter lokalt, nationalt eller internationalt. Projekterne skal leve op til Zontas formål: at styrke kvinders juridiske, politiske, økonomiske, uddannelses-, sundheds- og arbejdsmæssige status.

Kender du et projekt, der kan få gavn af en donation fra Hillerød Zonta Klub, så send en ansøgning til os inden den 14. januar på Zontahillerod@hotmail.com