Ikast

Kom til bazar

 

Vi gentager vores igen-brugs-marked, som sidste år kom godt fra start. Kom og støt jordemoderstuderende Maj Jensby i at hjælpe kvinder og børn i Indien og Afrika. De penge, vi får ind, kan gå til alt fra engangssprøjter og gummihandsker til fødselshjælp hvor den mangles og rigtig ernæring til spædbørn.

 

Bazaren til støtte af projektet finder sted torsdag d. 19. april 2012 hos Ceramicas, Silkeborgvej i Herning kl. 19.00 - 21.30.

 

Du kan købe tøj, sko, accessories samt brugskunst og bøger - og der kan købes kaffe og kage.

 

I klubben havde vi givet os selv et år til at lære hinanden at kende, få fælles fodslag og få opbygget den rette klubånd. Men alligevel er der allerede synlige resultater af klubben. Vi har fået et sponsorbarn via NLAI, som vi sender penge til og to gange er der sendt penge til Maternity WorldWide. Vi håber på at vores fokus på organisationen evt. kan "bane vejen" for at få Zonta til at støtte projektet, som hjælper rigtig mange kvinder i en svær situation. Deres formål er at nedbringe mødredødeligheden i den tredje verden.

 

Første gang vi samlede penge til det gode formål var i efteråret 2010, hvor klubben havde arrangeret et foredrag om Maternity WorldWide og de projekter, organisationen støtter. Anden støtte blev opnået gennem et "igen-brugs-marked" af tøj og småting, som Ikast Zonta afholdt på kvindernes kampdag d. 8. marts 2011. Støtten af MWW gav også lidt presseomtale.

 

Vi glæder os meget til at komme RIGTIGT i gang med projekterne og med at få samlet nogle penge ind til piger og kvinder rundt omkring i verden, som ikke har de vilkår, vi her i landet tager som en selvfølge. 

 

Formand: Britta Brandt britta@mathiebrandt.dk

Klubwebmaster: Bitten Junk-Eriksen bitten@junk.as

 

Næste møde: bazar torsdag   d. 19. april 2012

Tag med til Torino 5.-13. juli 2012. Reserver ugen.