Skybrud.dk
LandsledelseKlubberHvem er ZontaHvad skerProjekterLinks til relevante sider
Tilbage til forsiden Log ind Kontakt Print side Indhold Søg

Zisvaw Programmet


zisvaw1.jpg


Zisvaw projekter for 2008 - 2010

Zonta Internationals strategier for at forhindre vold mod kvinder søger at reducere vold mod kvinder ved
- at ændre holdninger til vold,
- at påvirke adfærd, så den bliver mindre voldelig
- at ændre politiske og personlige holdninger til vold

Projekter under dette program skal have fokus på at forhindre og gøre en ende på vold mod kvinder.

Zisvaw Fondens mål og målet for UNIFEM/UN TRUST FUND to End Violence Against Women matcher hinanden (kilde: A Life Free of Violence is Our Right! UN Trust Fund to End Violence Against women: 10 Years of Investment, 2007, UNIFEM).
Derfor er Zisvaw projekter for 2008 – 2010 valgt under Trust fondens paraply.

Zisvaw fondens totale bidrag for perioden 2008 – 2010 er på 600.000 USD, der fordeles sådan:

  • 300.000 USD til endelig bekæmpelse af  vold mod kvinder i samarbejde med lokalsamfundet i Cambodja (EVAWCA)
  • 200.000 USD til bekæmpelse af  fysisk vold mod kvinder og gennemførelse af  beskyttelseslove og anti-diskriminations love og politikker i Ægypten. 
  • 100.000 USD til lokale centre til at huse og rehabilitere kvinder, der er ofre for vold i Syrien.

zisvaw.jpg



Projektet i Cambodja


 

Projektet gennemføres i 3 provinser.  Projektet er sammensat sådan:

  • Studier af Khmer maskulinitet vil blive gennemført. Mændenes forhold til vold vil blive kortlagt sammen med faktorer, der skaber eller ødelægger den maskuline identitet f.eks. ændrede sociale, kulturelle og økonomiske forhold i Cambodja
  • Der oprettes lokale kvindegrupper. Disse grupper og de lokale myndigheder trænes i lovgivningen og i juridiske spørgsmål. Grupperne skal overvåge, at der administreres efter lovene om vold mod kvinder i lokalområdet. Grupperne skal sørge for, at lovene anvendes, når der optræder tilfælde af vold mod kvinder. De skal holde månedlige møder med andre kvinder og oplyse om lovene.
cambodia.jpg
  • Der skal ydes hjælp til kvinder, der er voldsofre
  • Der skal udvikles undervisningsmateriale til undervisning af mænd for at få dem til at ændre deres maskuline ideologi og adfærd
  • Kvindegrupperne skal afholde græsrodsmøder med mændene i landsbyerne
  • Individuel rådgivning af mænd for at ændre deres voldelige adfærd


Projektets mål:

  • Ved slutningen af projektets første halve år fremlægges sådanne data om mænds voldelige adfærd, der er relevante for, at der kan udvikles undervisningsmateriale og strategier for at ændre denne voldelige adfærd.
  • Ved projektets afslutning skal mindst 70 procent af de lokale myndigheder og politiet i de tre provinser handle efter lovene om vold mod kvinder, når der rapporteres om vold i hjemmene.
  • Ved projektets afslutning skal mindst 90 procent af kvinderne i de tre provinser kende deres rettigheder og de lover, der eksisterer til at beskytte dem mod vold
  • Ved projektets afslutning vil der være en stigning på mindst 70 procent af sager, hvor kvindelige voldsofre har adgang til at komme for en domstol og få hjælp fra kommunen
  • Mindst 50 procent af mændene i de tre provinser har ændret adfærd til ikke voldelige rollemodeller.

Evaluering:
Der vil på provinsniveau blive nedsat 3 uafhængige komiteer til at følge projektet og vurdere om /i hvilken grad målene opfyldes.




Projektet i Ægypten

Bekæmpelse af vold mod kvinder og støtte til implementering af beskyttelses- og anti-diskriminerings love og politikker i Ægypten.

Projektet, der laves i samarbejde med de ægyptiske myndigheder, vil understøtte implementeringen af straffeloven og det ministerielle dekret mod udførelse af kønslemlestelse af kvinder.

Projektet vil arbejde for, at der oprettes overvågningsorganer samt styrke kvinder i sårbare og marginaliserede samfund i 6 ægyptiske guvernementer ved kampagner og ved at give kvinderne tilstrækkelige kundskaber og værktøjer til at indberette overgreb og arbejde for retfærdighed og ”det gode liv”.

egypten.jpg
Desuden vil projektet forøge krisecentrenes kapacitet for bedre at kunne hjælpe de kvinder, der har været ofre for vold, til at forfølge deres rettigheder.

Projektets mål:

  • Forsyne kvinder med tilstrækkelig viden og værktøjer til at retsforfølge ethvert tilfælde af vold mod kvinder
  • Rehabilitere kvindelige voldsofre og forbedre deres evner til at håndtere deres erfaringer med vold og tage positive skridt til at forbedre deres fysiske og psykiske helbred
  • Hjælpe de relevante afdelinger af ministerierne med at få dybere forståelse af sammenhængen mellem vold og adfærd, der medfører HIV risiko.
  • Opbygge organisationer i de 6 guvernementer og gøre dem i stand til mere effektivt at modarbejde kønsbaseret vold i deres områder.
  • Øge krisecentrenes kapacitet og hjælpe dem med at få den nødvendige viden og muligheder for at tackle behovene hos de kvinder, der har været udsat for vold i deres område.
  • Forbedre effektiviteten i de eksisterende beskyttelses politikker og handlingsplaner og arbejde for oprettelsen af følgegrupper
  • Hjælpe myndighederne med at forenkle regelsættet, udarbejde klare procedurer og sætte marginaliserede og yderst sårbare kvinder i stand til at bruge det juridiske system
  • Hjælpe med at oprette et partnerskab mellem NGO er og myndigheder, der arbejder med at stoppe vold mod kvinder.

Under projektets forløb vil der bl.a. blive arbejdet med følgende:

  • Kampagner for at bevidstgøre omkring sårbare kvinder i 6 guvernementer
  • Rehabilitering af kvindelige voldsofre gennem juridisk, medicinsk og psykologisk bistand
  • Workshops for kvinder for at bevidstgøre dem om voldsproblemerne, og hvordan de bekæmpes
  • Afholdelse af 4 rundbordssamtaler med repræsentanter fra kvindernes nationalråd (National Council for Women) og forskellige embedsmænd med emnet vold mod kvinder og ligeret i lovgivningen
  • Medarbejderne på 4 af regeringens krisecentre tilbydes træning i interaktiv lytning, kvinders rettigheder og ligeret for begge køn, vold og HIV smitte 
  • Gruppedrøftelser med lovgivere og juridiske eksperter om de forhindringer kvinderne møder, når de ønsker at rapportere om voldsofre
egypten2.jpg

Evaluering:
Man vil bestræbe sig på at inddrage alle der har med projektet at gøre i såvel den løbende som den endelige evaluering af projektet.



Projektet i Syrien

Oprettelse af et offentligt center, hvor kvindelige voldsofre kan bo og blive rehabiliteret.

Projektet finder sted inden for rammerne af den syriske nationale aktions plan for at hindre vold mod kvinder. Centret vil effektivt hjælpe især fattige kvinder, der har overlevet vold, ved at give beskyttelse og hjælp på det juridiske, rådgivningsmæssige, medicinske og psykologiske område, idet man samtidig er sig bevidst om deres vanskelige og komplekse situation.

En del af projektet er en kampagne, der målrettes beslutningstagere, sundhedsarbejdere, lærere og jurister samt religiøse ledere og medierne. Der vil også blive indsamlet data om vold mod kvinder, der kan bruges i oplysningsarbejdet.

syrien.jpg

Projektet gennemføres sammen med Syriens socialministerium, arbejdsministerium, NGOer og den private sektor.

Programmets vigtigste aktiviteter
- Forsyne centret med møblement og andre faciliteter, så det kan fungere efter hensigten
- Sammensætte en stab af professionelle og frivillige
- Skabe opmærksomhed om problemerne, der resulterer i ny love, forordninger og praksis, der forhindrer diskrimination

 
Programmets mål:

  • Beskytte og styrke kvindelige voldsofre ved at give husly, lægehjælp, social og økonomisk støtte, for at gøre dem mindre sårbare og integrere dem i deres lokalområde og familier.
  • Arbejde med de strukturelle årsager til vold mod kvinder, og fremme tiltag mod diskriminerende praksis og normer
  • Fremme forståelsen for kvinders rettigheder, og ansvaret for at respektere kvinders rettigheder og opfordre mænd og drenge til tydeligt at imødegå vold mod kvinder.

Det helt langsigtede mål, er at fjerne enhver diskrimination fra love forordninger og praksis og opbygge et samfund, der respekterer menneskerettighederne.

Evaluering:
Regelmæssige rapporter til UNIFEM