2005

Voldsramte kvinder - ny tilværelse i ny bolig
 
Ide.
At støtte voldsramte kvinder til at etablere en ny bolig, efter et ophold på krisecenter i Århus eller København.

Baggrund.
En væsentlig del af støtten til kvinder, som har været udsat for vold, og som ønsker at opbygge en ny tilværelse, består i at skabe forudsætninger for at etablere et nyt hjem.
Zonta Aarhus 1996, har ved en tidligere donation på 10.000 kr. været medvirkende til at 5 kvinder, som skulle fraflytte Århus Krisecenter, kunne etablere et nyt hjem. Til donationen var knyttet den betingelse, at midlerne skulle anvendes til indkøb gennem Kirkens Korshærs genbrugsbutik, således at man opnåede en dobbelt effekt af det donerede beløb.
En henvendelse til LOKK, Landssammenslutningen af kvindekrisecentre, understreger behovet for  donationer, da en række krisecentre ikke modtager støtte fra det offentlige, men lever af private midler.
Dannerhuset i København har i år fungeret i 25 år. Det var det første center af sin art i Danmark Krisecentret i Dannerhuset er et af de krisecentre, som ikke modtager offentlig støtte. Mulighederne for at støtte de fraflyttende kvinder, som næsten altid har store omkostninger i forbindelse med at genetablere et hjem, er derfor begrænset.
Her vil beløbet "falde i god jord", og man støtter ideen om, at midlerne anvendes til indkøb i en genbrugsbutik tilhørende en humanitær organisation (Kirkens Korshær, Folkekirkens Nødhjælp, KFUK´s Sociale Arbejde eller lignende).

Støttens omfang.
Der er bevilget 10.000 kr. til hvert center.
Midlerne vil blive administreret af Krisecentrene, som vil lave opfølgning på donationens anvendelse og melde tilbage til Zonta Aarhus 1996/Serviceudvalget.
Begge krisecentre er indforstået med at midlerne anvendes til indkøb i en humanitært ejet og drevet genbrugsbutik.