Hillerød Zonta Klub
Hillerød Zonta Klub fungerer som et netværk af kvinder, der er engageret i og arbejder for at opfylde Zontas internationale formål: "Advancing the Status of Women Worldwide".
Klubben har 35 medlemmer, fordelt på mange forskellige erhverv. Vi holder klubmøde den 2. mandag i hver måned fra august til juni. Klubmøderne er en blanding af virksomhedsbesøg, gæsteforedrag, debat og klubanliggender.
Hvert år har vi en klubaktivitet, som de seneste år har været en kunstmesse. hvor kvindelige kunstnere og kunsthåndværkere udstiller. Formålet er at skabe et overskud, der kan bruges til at forbedre kvinders stilling lokalt, nationalt og internationalt.
I de sidste par år har vi givet bidrag til Hillerød Kvindecenter, Reden, Stop vold mod kvinder, Højskoleophold for østgrønlandske bygdekvinder, Stop Kvindehandel, julehjælp til Mødrehjælpen, Aftencafe for unge mødre i Hillerød og et SOS-barn.
Sådan bliver du medlem
Kontakt Hillerød Zonta Klub: Zontahillerod@hotmail.com.
|